This site uses cookies.
Some of these cookies are essential to the operation of the site,
while others help to improve your experience by providing insights into how the site is being used.
For more information, please see the ProZ.com privacy policy.
This person has a SecurePRO™ card. Because this person is not a ProZ.com Plus subscriber, to view his or her SecurePRO™ card you must be a ProZ.com Business member or Plus subscriber.
Affiliations
This person is not affiliated with any business or Blue Board record at ProZ.com.
German to Danish: Fourth ProZ.com Translation Contest - Entry #1706
Source text - German Tim befindet sich momentan in einer Entwicklungsstufe, an die ich mich später sicher am liebsten erinnere - weil sie vorbei ist. Nennen wir sie die "Pupsi-Phase“, die Bestandteil des sich hinziehenden Prozesses des Spracherwerbs eines jeden Kinds zu sein scheint. Jeder Berliner Rapper ist gegen meinen Sohn ein Schöngeist.
Morgens, wenn Tim über meine Beine zu mir ins Bett trampelt, ruft er freudig: „Halloooo Pupsbacke.“ Ich bin aber keine Pupsbacke, sondern ein Vater. Und das sage ich ihm auch. Unnötig zu erwähnen, dass er auch für seine Mutter eine ganz besondere Wortschöpfung parat hat... Die meisten seiner Wortschöpfungen gründeln in Körperöffnungen und Ausscheidungsvorgängen. Das ist nicht schön.
Warum kann er nicht Kosenamen erfinden, die man gerne hört? Warum bin ich nicht einfach „Blumenpapa“? Das sei normal, sagte die Kindergärtnerin, als ich sie darauf ansprach. Ist mir egal, also beschloss ich dem Verhalten meines Sohnes mutig entgegenzutreten und notfalls Strafen für Schimpfwörter zu verhängen.
Leider fehlt es mir dafür jedoch an Autorität. Im Bestrafen bin ich nicht besonders gut. Abgesehen davon hat mir mal eine Psychologin erklärt, dass kleine Kinder mit Strafen überhaupt nichts anfangen können. Es bringt nichts, und das Einhalten von Sanktionen ist für Eltern schwieriger als für Kinder, besonders wenn es um Fernsehverbote geht. Möchte man die zum Beispiel am Sonntagmorgen um acht einhalten? Nein? Na bitte. Ich nahm mir also vor, mit Augenmaß vorzugehen.
Translation - Danish Tim befinder sig i øjeblikket på et udviklingstrin, som jeg helt sikkert vil være glad for at tænke tilbage på senere - fordi det er overstået. Lad os kalde det "prut-fasen", der tilsyneladende er en del af alle børns proces med at tilegne sig sproget. En hvilken som helst rapper i Berlin er en skønånd i sammenligning med min søn.
Om morgenen når Tim tramper hen over mine ben for at komme op til mig i sengen, råber han glædesstrålende: ”Heeejj prutfis”. Jeg er imidlertid ikke nogen prutfis, men en far. Og det siger jeg også til ham. Jeg behøver slet ikke at nævne, at han også har en helt speciel ordkreation på lager til sin mor … De fleste af hans ordkreationer har udgangspunkt i kropsåbninger og udskillelsesprocesser. Det er ikke ligefrem lækkert.
Hvorfor kan han ikke finde på kælenavne man bliver glad for at høre? Hvorfor er jeg ikke bare "blomsterfar"? Det er helt normalt, sagde børnehavepædagogen, da jeg spurgte hende. Men det er jeg ligeglad med, jeg besluttede mig for at starte en modig kamp mod min søns adfærd og i værste fald at uddele straffe for grimme ord.
Desværre har jeg ikke tilstrækkelig autoritet til det. Jeg er ikke særlig god til at straffe. Og bortset fra det var der en gang en psykolog, der forklarede mig, at små børn slet ikke kan forholde sig til straffe. Man får ikke noget ud af det, og det er sværere for forældrene at overholde sanktionerne end for børnene, især hvis de indebærer fjernsynsforbud. Har man måske lyst til at håndhæve det søndag morgen kl. otte? Nej vel. Så jeg satte mig for ikke at fare for voldsomt frem.
More
Less
Translation education
Master's degree - University
Experience
Years of experience: 27. Registered at ProZ.com: Oct 2001.